Utilsigtede hændelser er, som navnet antyder, ting, der ikke burde være sket.
Som sundhedsfaglig er man forpligtet til at indberette disse utilsigtede hændelser, uanset hvor store eller små de er. Ligeledes kan man som kollega eller chef indberette utilsigtede hændelser, som man overværer.
Som patient eller pårørende er det også muligt selv at indberette utilsigtede hændelser. Dette kan ske via dette link, som henviser til hjemmesiden Dansk Patient Sikkerheds Database.
Antallet af utilsigtede hændelser på offentligt drevne danske sygehuse er steget voldsomt.
I 2006 ca. 6.000 tilfælde til i 2013 til ca. 55.000.
Se Dansk Patientsikkerheds rapport via dette link
I følge det faglige tidsskrift "Dagens Medicin" er det kun mellem 5 og 10 procent fejl, der indberettes til DPSD.
I Patientforeningen tror vi, at hvis der blev frit hospitalsvalg, så patienterne kunne fravælge de sygehuse, der laver mange fejl, så ville det føre til færre fejl.
Det frie valg skulle naturligvis også gælde retten til at vælge privathospitaler, hvor der er langt færre fejl og langt færre infektioner.
Vi har ikke konkrete tal for infektioner på privathospitaler.
Antagelsen bygger på:
1. Vi har mange gange spurgt privathospitaler om antal infektioner.
Svaret er normalt nul. Det er vi ikke sikker på at der passer, men vi har set og fået gennemgået, alt det der gøres for at undgå infektion.
2. Et privathospital, der må klare sig i fri konkurrence, ville ikke kunne overleve, hvis mange patienter blev påført infektioner.
Det ville derfor gå fallit.
Det problem kender offentligt drevne sygehuse ikke.
Erik Bach